23948sdkhjf

Første leasingbil er nu konfiskeret: Flere kan være på vej

Der er nu afsagt dom i en sag om vanvidskørsel, hvor Midt- og Vestjyllands Politi havde beslaglagt et leaset køretøj, der nu er blevet konfiskeret som det første leasede køretøj i landet. Flere konfiskeringer kan være på vej, lyder det.  

VANVIDSKØRSEL Fredag den 1. april 2022 var det et år siden, at de nye regler om vanvidskørsel trådte i kraft. 

Lovændringen har givet politiet mulighed for at beslaglægge alle typer af køretøjer, hvis disse benyttes til vandvidskørsel. 

Det gælder uanset, om føreren har ejet, lejet, lånt eller leaset det anvendte køretøj.

I løbet af de første 12 måneder med den nye lovændring er der på landsplan blevet beslaglagt i alt  996 køretøjer. 

Fredag d. 1. april har retten i Viborg afsagt dom i den første sag om vanvidskørsel, hvor et leaset køretøj har været beslaglagt. Køretøjet blev brugt til i december 2021 at køre 122 km/t på en strækning i den vestlige del af Viborg, hvor den tilladte hastighed var 50 km/t.

Med dagens dom forventer vi, at flere leasede biler, der er blevet beslaglagt af politiet også vil blive konfiskeret ved retten, da den første sag altid er den sværeste at løfte Regin Østergaard, specialkonsulent hos Midt- og Vestjyllands Politi

Flere sager følger efter

Kørsel med mere end 100 procent af den tilladte hastighed ved kørsel over 100 km/t betegnes som vanvidskørsel, og derfor blev en 44-årig mand ved retten i Viborg idømt 20 dages betinget fængsel og tre års ubetinget frakendelse af førerretten.

Slutteligt blev også køretøjet, der var leaset, konfiskeret.

- Jeg er tilfreds med, at retten har været enige med os i, at bilen skulle konfiskeres, når den har været anvendt til vanvidskørsel – også selvom den har været leaset. Med dagens dom forventer vi, at flere leasede biler, der er blevet beslaglagt af politiet også vil blive konfiskeret ved retten, da den første sag altid er den sværeste at løfte, siger Regin Østergaard, der er specialkonsulent hos Midt- og Vestjyllands Politi og været politianklager på sagen i retten.

Den 44-årige mand har nu 14 dage til at tage stilling til, om han ønsker at modtage dommen eller anke til landsretten.

Han blev desuden dømt til at betale sagens omkostninger.

Vanvidskørsel

Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel: 

  • Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00
  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
  • Særligt hensynsløs kørsel
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125