23948sdkhjf

Kendt Peugeot-mand er tilbage bag rallyrattet

Der er kun et års tid siden, at forretningsfører hos Peugeot-Slagelse, Kim Madsen, højfarts-crashede under et DM-løb i rally. Men nu er han og medkører Line Lykke Jensen tilbage. Kører DM-rally igen den kommende weekend.

COMEBACK At stå af med rigtig høj fart. Det kan kun gå galt.

Og det kan kun gå dobbelt galt, når det sker under en specialprøve på en lille vej i rally.

Og det var præcist, hvad der skete for Kim Madsen og medkører Line Lykke Jensen, da sidste års rallysæson startede med DM-1 omkring Hobro.

Deres bil skred ud i en venstrekurve og ramte en sten, hvorefter den først fløj, senere endte med at trille rundt.

Om sin tilstand efter crashet skrev Kim Madsen selv senere:

- Jeg selv var uheldig at brække ryggen og tilegne mig en stor hjernerystelse, som stadig påvirker mit syn. Ud over det mangler jeg førlighed i dele af min venstre hård og resten er smerter. Jeg har også fået mig en brækket skulder. Jeg husker ingenting fra rallyprøven hvor ulykken sker.

Umiddelbart efter ulykken stod det klart, at Line Lykke Jensen kom forholdsvist let fra ulykken.

En måneds tid senere var der dog så megen fremgang både for Kim Madsen og hans medkører Line Lykke Jensen, at Kim var i egentlig bedring. Om Line var meldingen, at hun slap rimeligt fra ulykken.

Kim og Lines bil skred ud i en venstrekurve og ramte en sten, hvorefter den først fløj, senere endte med at trille rundt.

Tilstand efter den første måned

På det tidspunkt – altså i slutningen af maj sidste år - sagde Kim Madsen:

- Heldigvis går det nu stille fremad, og jeg begynder at kunne bevæge mig mere. Samtidig skal jeg stadig holder mig i ro pga. hjernerystelsen, men alt i alt går det fremad. Om cirka to måneder kan jeg begynder genoptræning af min ryg. Det ser jeg frem til.

Og siden er det faktisk gået så godt, at de to  atter har været ombord i en rallybil. De første kilometer blev kørt for knap to uger siden ved sæsonens rallytest på Dyrskuepladsen nær Roskilde.

Line Lykke Jensen siger:

- Efter næsten et år siden det voldsomme uheld sidste år, var vi tilbage i en R5 bil, en bil identisk med den, vi kørte af i. Det var specielt for mig, at sætte sig ind i en identisk bil med tanke på at sidst man forlod den, var situationen meget alvorlig.

- Heldigvis havde Hedeland arrangeret, at man kunne køre på dyrskuepladsen, en prøve som er forholdsvis sikker. Og første tur igennem gik rigtigt godt!

Efter to ture på dyrskuepladsen, kørte Line og Kim ud og tog en tur på den prøve, som har været brugt under DM-rally i flere omgange.

- Allerede på første omgang kom det fra Kim "Det her er sjovt," og så var vi ligesom ovre den grimme oplevelse, vi fik sidste år.

- Jeg havde dog et enkelt sving, hvor jeg måtte kæmpe lidt imod kroppen, en venstre 4 - det var en venstre 4, vi kørte af i sidste år - og det var som om kroppen kunne huske den måde bilen reagerede på. Men jeg koncentrerede mig om at følge bilen og mærke, i stedet for at se. Det var tricket, som gjorde, at kroppen slappede mere af og fandt ud af at det her, det går helt fint.

- Jeg ved ikke, hvor mange løb vi kører i år, for os handler det om at komme ud og få en masse gode km i bilen sammen og nogle gode stunder, vi har ingen intentioner om noget andet.

Og i den kommende weekend stiller de to op til DM-1, Slagelse Rally 2022, der køres lørdag den 9. april.

Seriøs rallybil

Og de to er virkelig tilbage. Beviset herfor er den bil, Kim og Line dukker op i, nemlig en Citroën C3 R5, hvor C3 refererer til karrosseriet, der jo er mærkets bil i miniklasse, mens R5 forklarer hvilken tuningsgrad, der er tale om – det vil sige biler med 1,6-liters benzinmotor og – og det er helt afgørende i rally – med permanent firehjulstræk. Altså biler ”lige under” WRC-bilerne fra VM i rally.

Den hurtige klasse – knap 300 hk og firehjulstræk

Kim Madsen og Line Lykke Jensen og fire konkurrenter

Kim Madsen og Line Lykke Jensen Citroën C3 Rally 2

Kenneth Madsen og Mette Felthaus Peugeot 208 R5

Marco Gersager og Carina Møller Skoda Fabia

Ib Kragh og Ditte Kammersgaard Mitsubishi Evo 6

Torben Sørensen og Henrik Petersen Peugeot 208 T16

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078