UKRAINE-KRIGEN De vestlige sanktioner mod Rusland, der torsdag invaderede nabolandet Ukraine, kan komme til at koste den store danske producent af reservedele, JP Group i Viborg, en pæn del af omsætningen.
JP Group har et datterselskab i Rusland, der står for at sælge 10-15 procent af virksomhedens omsætning til Ukraine, Hviderusland og Rusland. Så der bliver fulgt godt med i nyhedsstrømmen i Viborg for tiden, og ikke mindst hvad angår de stadig mere stramme sanktioner overfor Rusland fra Vesten og Danmark som protest mod invasionen.