23948sdkhjf

UGENS LEDER Skal du ansætte ny sælger - kig alle steder

Elbilerne stiller særlige krav til sælgere. Derfor åbner biler på elektricitet helt nye perspektiver for hvilke typer salgsfolk, der har de bedste chancer i bilbranchen. Og det stiller i den grad nye krav til alle, der skal ansætte sælgere. Flemming Haslunds anbefaling er: Led alle mulige andre steder.

 LEDER

STILLER ELBILERNE SÆRLIGE krav til sælgerne? Ja, klart. Sælgeren skal jo have styr på rækkevidde og ladestandere og om der nu kan blive dejligt varmt i kabinen, når det er frostvejr. Og sælgeren skal kende forskel på hk og kWh. Men det stopper ikke her – slet ikke.

FOR ELBILER KØRER ikke bare på elektricitet i stedet for benzin eller diesel. Der er med det tekniske paradigmeskifte opstået en slags naturlig forbindelse mellem biler på el og biler på nettet - og videre derfra til salg af biler på nettet.

OG NETOP DÉT er det store, nye skridt for sælgere. Mange kunder dukker langt mere velforberedte op og er klar med en byge af spørgsmål, som det ene nye. Og online-køb har skabt en ny kundegruppe – blandt dem langt flere kvinder.

DET STILLER NYE krav til sælgeren. Og det åbner for behovet for en anden type sælgere end ham – og det var typisk en ham - med accelerationstid og antallet af hestekræfter på fingerspidserne.

ET EKSEMPEL PÅ et bilmærke, der har succes med både ny bil, ja, ligefrem nyt bilmærke og nyt salgsformat er Polestar. Her siger den Europa-ansvarlige Scott Dicken i et interview: Ikke for at forklejne nogen, men de fleste sælgere af bilsælgere – og vi har brug for sælgere fra andre salgsbrancher. Dermed sikrer vi også, at vi har de bedste til at sælge vores biler til kunder.

HVIS SCOTT DICKEN har ret åbner det helt nye perspektiver for hvilke typer slagsfolk, der har de bedste chancer i bilbranchen. Og det stiller i den grad nye krav til alle, der skal ansætte sælgere – led alle mulige andre steder, er jo Dickens pointe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094