GROSSISTER En af de firhjulede grossister, der har styrket sin organisation denne vinter, er Viggo Laursen, der har ansat Marian S. Larsen - tidligere Auto-G.
Marian Larsen, hvad er status hos jer i Viggo Laursen?
- Vi er voldsomt i gang med at udvide vores produktportefølje, da vi oplever, at vores markedsandel af reservedelsmarkedet stiger. Vi oplever større interesse - og dermed også salg - af vores reservedele, hvilket skyldes kundernes mulighed for store besparelser - mange gange helt op til 30-50% i forhold til det generelle prisniveau i markedet og på de samme brands.