23948sdkhjf

UGENS LEDER Hjælpepakke til lakererne

Den ekstraordinære situation kalder på ekstraordinær handling; nemlig at staten træder til og tilbyder virksomheder i den danske autolakererbranche en hjælpepakke på vilkår i lighed med andre brancher. Det foreslår Motor-magasinets redaktør, Flemming Haslund i ugens leder.

LEDER

FEM PROCENT AF autolakererne har allerede måtte fyre ansatte. 27 procent af autolakererne har set overskud forvandle sig til underskud. Og 68 procent af autolakererne konstaterer, at overskuddet er faldet.

DET ER VIRKELIGHEDEN lige nu ude hos landets autolakerer. Den helt afgørende årsag er de ekstraordinært høje naturgaspriser, der rammer netop denne del af autobranchen særligt hårdt, fordi der bruges netop naturgas til at opvarme sprøjtekabinerne.

PRISEN PÅ NATURGAS er jo kun en del af den samlede øjeblikkelige energikrise, der jo også har sendt prisen på el i vejret. Det problem rammer alle steder i samfundet og i alle typer virksomheder i autobranchen – men dette med gaspriserne er specielt hårdt for netop autolakererne.

PROBLEMET ER PÅ alle måder uforskyldt, og på mange måder afledt af covid 19-pandemien. Derfor er der her en klar parallel til andre brancher, der ligeledes uforskyldt og som følge af covid 19 er blevet ramt på deres økonomi og eksistens.  

VEL ER DER udsigt til, at den ekstraordinære høje pris på naturgas flader ud og måske falder tilbage på før-covid til næste år, men det kan kun de færreste i lakererbranchen vente på – virksomhederne kan gå konkurs, medarbejderne kan blive fyret i mellemtiden.

VEL HYLDER VI normalt de frie markedskræfter. Men denne situation er direkte grotesk - mange og samvirkende faktorer har medført de rekordhøj gaspriser; udover eftervirkninger efter pandemien er det bl.a. vejrforhold, stigende global efterspørgsel og storpolitiske spændinger – alt sammen faktorer helt ude af lakerebranchens hænder.

DERFOR KALDER DENNE ekstraordinære situation på ekstraordinær handling; nemlig at staten træder til og tilbyder virksomheder i den danske autolakererbranche en hjælpepakke på vilkår i lighed med andre brancher.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125