DØDSFALD Det var en søens mand, der i 1985 stiftede Fredericia Autogummi- & Batterilager efter at være gået i land. Eigil ’Gummi’ Jepsen blev 92 år og efterlader sig fem børn samt svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Han blev bisat fra Sankt Michaelis Kirke i Fredericia fredag 7. januar.
Eigil Jepsen tog som ung hyre på en fiskerbåd fra Kolding i slutningen af krigen. Senere sejlede han i den danske handelsflåde og kom her ud på verdenshavene - og undgik forlis med det store antal miner, der i efterkrigstiden sænkede mange handelsskibe.