ÅRSREGNSKAB Med et årsresultat på minus 5,32 millioner kroner går reservedelsgrossisten VSA ApS markant tilbage i forhold til sidste års regnskab, der bød på et underskud på knap 600.000 kroner.
Og her spiller corona en ikke uvæsentlig rolle, fremgår det af ledelsesberetningen.
“Udbruddet af Coronavirus/Covid-19 har givet udfordringer og risici for selskabet i indeværende regnskabsår. Virusudbruddet har medført usikkerhed såvel politisk/samfundsmæssigt som for selskabet. Virusudbruddet har alene påvirket indeværende års resultat i mindre omfang og ledelsen vurderer, at dette ligeledes vil være tilfældet fremadrettet.”