23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Samlet bilsalg i 2021 langt lavere end året før

Med et samlet bilsalg i 2021 på 185.000 biler er der langt op til året før, da der blev sendt lige knap 200.000 nye biler ud på vejene. I 2021's sidste måned blev der passeret en milepæl - over halvdelen af de solgte biler var el- og plugin-hydrider.

BILSALG Der blev solgt rekordmange biler, der kan lades op, i december, hvor mere end halvdelen af de solgte biler enten helt eller delvist kører på el.

Her blev der solgt 4765 elbiler, mens der blev solgt 5509 plug-in-hybridbiler. Det er en bil, der både kan køre på el og brændstof.

Det er rekordmange, ligesom de udgjorde en rekordstor andel af det samlede salg i måneden, oplyser De Danske Bilimportører i en meddelelse.

I december var 56 procent af de solgte biler opladelige. Måneden før gjaldt det for 45 procent af de solgte biler.

Salget af de opladelige biler går ifølge direktør Mads Rørvig bedre, end de fleste havde turdet håbe på.

- 2021 har været gennembruddet for elektriske personbiler i Danmark. Der har været en voldsom stigning i salget, siger han.

Sidste år blev der solgte cirka 185.000 nye personbiler. Af dem var omkring 65.000 - eller lidt flere end hver tredje - opladelige. Sidste år blev der til sammenligning solgt i alt knap 200.000 nye biler, hvoraf 32.500 var el- eller pluginbiler.

Elbilerne fortsætter med høj fart

Mads Rørvig vurderer, at salget af elbiler vil blive ved med at gå stærkt i 2022.

Afgiften på plug-in-hybridbilerne er dog steget efter nytår, og derfor forventer han, at de vil udgøre en mindre andel af de solgte biler.

Han vurderer dog, at de opladelige biler alligevel vil fylde størstedelen af salget af nye biler i år.

- Jeg tror, at det er en meget god indikator for niveauet, at over 50 procent i 2022 også vil være biler, der kan sættes strøm til, siger Mads Rørvig.

Det stiller ifølge direktøren store krav til antallet af ladere rundtomkring i landet, som i hans optik stadigvæk halter efter.

Han peger på, at der kommer flere elbiler og hurtigere, end der kommer flere ladere.

Det gav ifølge direktøren lange køer af bilejere, der skulle lade bilen op, ved de populære ladestationer i julen.

- Heldigvis er der ved at blive etableret en masse ladestandere til bilerne, så det går hurtigt, siger Mads Rørvig.

- Men det er stadig et problem i fremtiden for folk i etageejendomme i store byer uden en garage med opladning om natten.

- Der skal skovlen i jorden, så alle kan træffe et grønt valg, lyder det fra direktøren.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079