OMSTILLING Fra mange sider bliver virksomheder opfordret til at vise grønt samfundssind. Nu ændrer den store detail-koncern
Salling Group sin firmabil-aftale og udskifter over de næste fire år alle firmabiler til el- og hybrid. Samtidig stiller koncernen 100 ladeudtag til rådighed for medarbejdere på hovedkontoret ved Aarhus. Det sker ud fra betragtningen om, at hvert skridt tæller i indsatsen for at nedbringe den samlede CO2-udledning.