ÅRETS BIL Der bliver sparket dæk og kørt bil så hatten passer i disse dage på vejene ved Silkeborg og på Jyllandsringen.
Der er tale om den indledende runde af Årets Bil i Danmark 2022, der har samlet 27 kandidatbiler, 23 jurymedlemmer og over 50 testbiler på Jyllandsringen i Resenbro.
I tillæg er der tæt ved 50 mediefolk og importørrepræsentanter, der er klar til den indledende runde tirsdag og onsdag på FDM Jyllandsringen i Resenbro samt på Radisson Blu Papirfabrikken i Silkeborg.