BRANCHEPOLITIK Det er ny olie på de danske autogenbrugeres motor, når erhvervsorganisationen SMVdanmark i en rapport konkluderer, at reparationsgrænsen er skyld i alt for meget udledt CO2 og dermed klimabelastning.
- Analysen om alt for tidlig skrotning af tusindvis af biler dokumenterer til fulde, at de danske reparationsregler er kontraproduktive, når det gælder den grønne omstilling, siger branchedirektør i Dansk Autogenbrug, Adam Pade til afsløringen af, at det koster markant på CO2-regnskabet, når biler, der kunne have kørt videre i årevis, bliver skrottet.