ÅRETS BRUGTBIL Fornuftsbiler som Hyundai i30 og Toyota Yaris inkl. hybridversionen står stærkt. Men en outsider lurer – elbilen BMW i3.
Det er konklusionen efter tirsdagens bilgennemgang for medlemmerne af juryen, der kårer Årets Brugtbil. Juryen er sammensat af knap 15 personer, en blanding af journalister med speciale i biler og brugtvognsbranchen samt fagfolk, fx Jørgen Bomberg, direktør for Dansk Bilforhandler Union og Martin Gregersen, synsorganisationen Applus.