DIESELGATE EU-Kommissionen beder den tyske bilgigant Volkswagen (VW) om at give erstatning til alle de kunder, der er blevet ramt i den såkaldte dieselgate-skandale.
Sagen handler om, at VW vildledte om, hvor stor en mængde klimaskadelige stoffer, selskabets dieselbiler udleder.
Indtil videre er VW gået med til at kompensere de kunder, der har bopæl i Tyskland. Men det bør gælde kunder i hele EU, understreger EU's retskommissær Didier Reynders i en pressemeddelelse.