ÅRSREGNSKAB Det har været et godt år for den sydvestjyske Toyota-forhandler Louis Lund, der har afdelinger i Ribe, Vejen, Esbjerg og Varde og en medarbejderstab på ca. 100 ansatte.
Således viser seneste årsregnskab et resultat på 12,6 millioner kroner og en omsætning på 404 millioner kroner.
Begge dele har taget et hop opad siden forrige år, der berettede om et overskud på 7,5 millioner og en ligeledes mindre omsætning på 358 millioner kroner.