23948sdkhjf

UGENS LEDER Problemet mikrochips breder sig til hele branchen

Manglen på mikrochips ligner ved første øjekast et problem udelukkende for importører og forhandlere. Men problemet har allerede indtaget brugtvognsbranchen, ligesom den er på vej længere ud i systemet, konstaterer Flemming Haslund.

LEDER

NEJ, VI HAR ikke glemt afgiftsåret 2017, da bilsalget omtrent stod stille i måneder på grund af politisk bøvl om afgifterne. Corona har vi mildest talt heller ikke glemt. Og nu har vi så den tredje plage: Manglen på mikrochips.

MANGEL PÅ MIKROCHIPS rammer mange steder i verdenshandelen og er jo mildest talt ikke skabt her i landet. Men det forhindrer ikke problemet mikrochips at ramme den samlede danske autobranche.

OG TRO NU ikke, at problemet udelukkende rammer importører og nyvognsforhandlere. Problemet har med stor kraft ramt også brugtvognsbranchen, fordi for få nye biler har øget presset på brugte biler. Og selv om den situation i farten kunne ligne vejen til større udsalgspriser - og avance - er problemet dybest set et andet: At der stort set ingen brugte biler er at få.

SÅ OM PRISEN på brugte biler stiger eller ikke - vinderne her bliver de forhandlere, der i kraft af deres netværk af leverandører slet og ret er i stand til at skaffe biler til rækken. Brugtvognsforhandler, der har et slapt netværk af leverandører, er ilde stedt.

MEN PROBLEMET ER allerede vokset ud til næste led; hvis man for eksempel har et firma, der lever af at indrette varebiler, og der ingen varebiler er at indrette, ligner problemet det som brugtvognsforhandlere uden brugte biler kender.

 

”Mange vurderer, at problemet mikrochips fortsætter langt ind i 2022

DET ER VANSKELIGT at sikre sig et overblik over problemets omfang. Men analytikere peger på et tilbageslag i salget af nye biler alene på ti procent på verdensplan og tilsvarende her i landet. Så mikrochips må bære deres del af skylden for, at vi antagelig får vanskeligt ved at passere 200.000 nye solgte biler i år.

DER SKAL MERE end en almindelig god krystalkugle til at sikre sig overblik over hvor længe problemet varer ved? Heller ikke her er en egentlig facitliste. Men mange vurderer langt ind i 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094