LOVFORSLAG Før Skatteministeriet drog på sommerferie nåede det at udsende et nyt lovforslag, der kan ændre en lang række regler på motorområdet ganske betydeligt.
Blandt det mest markante er en regelændring, der kan få store konsekvenser for leasingbranchen.
Skatteministeriet skriver således:
- Lovforslaget har til formål at udmønte dele af Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 ved at fremrykke fristen for genberegning af leasingkøretøjer mv. fra 4 til 3 måneder efter tidspunktet for første registrering. Det vil mindske den afgiftsmæssige fordel, der kan opnås som følge af, at fx flåderabatter kan indregnes i den afgiftspligtige værdi ved indregistrering af nye køretøjer.
