Stor ændring: Flere tandremskift på over en halv million biler
Interdan – importøren af Citroën og Peugeot samt Opel og DS – korter intervallet mellem udskiftning af motorernes tandremme fra hvert tiende til hvert sjette år. For værkstederne betyder det både større omsætning og muligheden for ”at skabe et godt forhold til kunderne,” som importøren formulerer det.
TANDREMME Vent ikke med at skifte tandremmen i ti år. Skift hver i stedet hver sjette år.
Det er den markante forskel på den hidtidige til den nyeste anbefaling af intervallet på skift af tandremme på biler fra Citroën og Peugeot samt Opel og DS – altså fire af Interdans bilmærker.
Dermed bringer den danske importør af de fire mærker klarhed om deres anbefaling. Hidtil har der være forskel på de fire mærkers fabrikkers anbefaling og den danske, dels har der været ændring af anbefalingerne for visse bilmodellers motorer.