UGENS LEDER Teknik kan løse problemet med vanvidsbiler
LEDER
VANDVIDSKØRSEL. DETTE ENE ord fylder det meste af vores autobranche denne uge. Vanvidskørsel – fx over 200 km/t på motorvejen og måske 120 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 60 er i sig selv forkasteligt; derom er de fleste i branchen enige. Men den nye lov om vanvidskørsel åbner mulighed for, at bilen kan konfiskeres. Og her er mulig dramatisk konsekvens. For det er jo ejeren, der får bilen konfiskeret – ikke føreren.
SÅ DET ER altså leasingselskabet, der mister bilen, hvis den konfiskeres. Det er udlejningsfirmaet, der mister bilen. Det er nybil- eller brugtvognsforhandleren, der mister bilen. Og værkstedet - mekanisk, maler eller karrosseri - der yder service med en lånebil, der mister bilen. I alle tilfælde mister et firma i branchen en bil, der har været ude af deres kontrol.
DER ER INTET, der tyder på politisk vilje til at rulle loven tilbage. Så konfiskering af vanvidsbiler er her for at blive. Men nu kun to uger efter, at loven er trådt i kraft er der måske allerede løsninger på vej.
LOVEN LEVNER NEMLIG mulighed for en tredjepart (fx leasingselskabet eller værkstedet) at få bilen tilbage, hvis dommeren overbevises om, at man har gjort tilstrækkeligt for at sikre, at køretøjet ikke kan anvendes til vanvidskørsel.
”En hastighedsbegrænser kan forhindre, at bilen bliver konfiskeret
NETOP DETTE ER en vej at gå. Der findes allerede forskellige former for tekniske løsninger i form af hastighedsbegrænsere, så bilen slet og ret ikke kan køre mere end fx 200. Eller 120 km/t, hvis det er mere relevant – det kunne det være på en udlejningsbil eller en lånebil.
RENT JURIDISK ARBEJDES der med at udforme en tro-og-love-erklæring, hvis formål er at holde bilens ejer fri.
BEGGE DELE PEGER i retning af, at en dommer kan overbevise om, at ejeren ”har gjort tilstrækkeligt for at sikre, at køretøjet ikke kan anvendes til vanvidskørsel.”
MEN INDTIL NU er der dog ikke faldet dom i nogen sag om vanvidskørsel. Vi venter med tilbageholdt åndedrag.
