23948sdkhjf

Formel 1 er i gang: Det er ikke svært at gætte, hvem der vandt

Max Verstappen startede fra pole, han kæmpede stærkt løbet igennem. Men 2021 startede hvor 2020 sluttede – med Hamilton som vinder. Ferrari er (næsten) tilbage. Og Schumacher Junior spandt, men kom dog i mål. Så nu er han da i gang. For hans russiske medkører gik det ikke så lidt værre.

FORMEL 1 2021 Der blev kørt, så gnisterne piskede højt op under Bahrains kulsorte aftenhimmel, da Formel 1 2021 stak af for første gang. Og lige de kolde facts først:

Max Verstappen, Red Bull-stjernen, virkelig maste. Satte hurtigste træningstid, kørte et flot løb. Men vandt han? Nej, nummer to.

Ferrari har jo sagt auf wiedersehen til Sebastian Vettel; så hvor er italienerne nu? Faktisk rigtigt hurtigt kørende med Charles Leclerc, der kunne ane podiet, men sluttede på en femteplads. Og efter 2020 er det godt set med Ferraris briller.

Og Mick Schumacher og Nikita Mazepin – de to Haas-kørere? Schumacher spandt på femte omgang, men kom dog i mål på plads nummer 16. Og Mazepin, den unge russer, fløj af banen på første omgang. Crash. Temmelig hårdt ind i hegnet. Men uskadt.

Efter løbet undskyldte han med et, ”jeg er virkelig vred på mig selv!” Det forhindrede dog ikke nettet i at flyde over med bemærkninger, ikke mindst, at russeren fra nu af hedder Mazespin.

Så hvem vandt så? Det er næppe vanskeligt at gætte, at det gjorde Levis Hamilton. Og i øvrigt med teamkammerat Bottas på en tredjepladsen.

 

Det forhindrede dog ikke nettet i at flyde over med bemærkninger; ikke mindst, at russeren fra nu af hedder Mazespin.

 

Og nu – løbet fase for fase

Sæsonens første Formel 1-løb bød ellers på masser af drama samt en yderst tæt duel om sejren mellem Hamilton og Verstappen.

Verstappen, der startede i pole position, forsøgte sig med en anden pitstop-strategi og fik hårde dæk på senere end Hamilton.

Da Verstappen kom ud fra sit andet pitstop med hårde dæk, var der lidt over otte sekunder op til Hamilton.

Men det forspring blev langsomt spist op af Verstappen, der kom helt op til Hamilton med omkring fem omgange tilbage.

Hamilton og Verstappen gav over radioen besked på, at de bare skulle have ro til hver deres mission.

Missionen lykkedes for Verstappen, da han overhalede rivalen med få omgange tilbage, men hollænderen kørte for langt ud og brugte mere end selve banen, og det er imod reglerne.

Red Bull fik straks ordre fra løbsledelsen om at lade Hamilton komme forbi med det samme, og det blev fulgt.

Derfor fik Hamilton svaret tilbage og generobret førstepladsen, og den slap han ikke igen.

Forskellen på dækkene hos de to forreste så på de sidste omgange ud til at være udlignet, og der var ikke mere at gøre på sidste omgang for Verstappen.

Valtteri Bottas (Mercedes) blev nummer tre, mens Lando Norris (McLaren) endte på fjerdepladsen.

 

/ritzau/

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218