23948sdkhjf

De ældste biler kører rundt i København

Voxmeter har i denne uge set på, hvor gamle bilerne er i de fem regioner.

UGENS TAL Både værksteder og bilforhandlere kan have glæde af at vide, hvor gamle biler er i den region, hvor de hører hjemme. En bilforhandler kan sælge en ny bil og et værksted kan se frem til flere reparationer, jo ældre bilerne er.

Det giver ugens analyse fra Voxmeter et fingerpeg om. Analyseinstituttet har inddelt bilernes alder i trin på tre år og kørt disse data sammen med, hvor deres ejere bor.

Tallene viser, at københavnerne har den højeste alder af de helt gamle biler. Regionen er således i top, både når det gælder biler mellem 18-20 år gamle og biler ældre end 20 år. Det samme gør sig gældende med biler i alderen 9-11 år.

Sjællændere topper når det gælder nyere biler på mellem 3-5 år, mens de til gengæld har færrest af de helt nye biler på under 2 år. I den kategori topper midtjyderne.

Nordjyder har flest biler i alderen 12-14 år og ligger også pænt med biler mellem 3-5 år.

Analysen er baseret på en Stikprøve på 4.381 nationalt repræsentative interviews.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109