Würth sikrer indtjening på salg af plejeprodukter til bilejere
MERSALG Når bilejerne kommer på værkstedet eller hos bilforhandleren - nok mest værkstedet for tiden på grund af corona - så er der mulighed for mersalg af produkter. Den store tyske kemikoncerns afdeling herhjemme, Würth Danmark, lancerer nu nye bilplejeprodukter til slutbrugeren under sit videresalgskoncept. Det giver mulighed for øget indtjening hos værkstederne, anfører Würth.
Det nye videresalgskoncept inden for bilpleje, Car Care Consumer Line, er målrettet slutbrugeren, anfører Würth. Paletten af produkter til direkte videresalg på værkstederne består dermed nu af Würths kendte additiver til både benzin-, diesel-, el- og hybridbiler samt de helt nye bilplejeprodukter.
Mere kundetilfredshed
- Med den nye Consumer Line tilbydes værkstederne en optimal mulighed for at øge deres indtjening ved at kunne tilbyde kunderne en helhedsoplevelse i form af relevante ydelser - både når det gælder indvendig og udvendig pleje af kundens bil. Det gavner kundetilfredsheden og er godt for værkstedernes indtjening, siger Søren Graabach, markedschef for Auto, Cargo og Agro og tilføjer:
- De fleste kunder tager godt imod forslag til relevante ydelser og produkter, når de alligevel er på værkstedet. Ved at tilbyde for eksempel additiver eller bilplejeprodukter kan værkstederne øge indtjeningen og samtidig gavne kundetilfredsheden.
Salgsdisplay og materialer
Produkterne sælges direkte fra værkstederne til slutbrugerne. De leveres sammen med et salgsdisplay i form af en reol, så det er nemt for værkstederne at komme i gang med salgsarbejdet. Samtidig gør Würth det let for værkstederne med understøttende salgsmaterialer.