FORHANDLER Hos multibrand-forhandleren Manniche i Brøndby var det ikke til at se, at det nu er tilladt for kunderne at komme forbi og kigge på nye biler.
- Måske er en bilforhandler ikke det første, man har lyst til at besøge efter den lange nedlukning. Men heldigvis har vi stadig gang i online-omsætningen og har underskrevet et par slutsedler her i de første to dage efter genåbningen. Sådan lyder det fra Percy Noel Ademé, der er salgsansvarlig hos Manniche. Manniche A/S er mærkeforhandler af Hyundai, Fiat, Fiat Professional og kinesiske Maxus elbiler. Manniche beskæftiger over 30 medarbejdere på et areal på 6000 m2.