SALGSRÅDGIVNING Hos Kirke Eskilstrup Auto på Midtsjælland lever man af de lokale og loyale kunder, som typisk kommer ind for at få serviceret bilen af indehaver Peter Sørensen i samarbejde med hans to svende og en lærling på Automester-værkstedet.
Selvom det for indehaveren og kollegaerne, ligesom for mange andre i branchen, på mange måder har været et usædvanligt år, i kraft af nedlukningerne, og fordi efterspørgslen på service har været lidt lavere end sædvanligt, har salget af vinterdæk set fornuftigt ud.