23948sdkhjf

Tesla udvider i Danmark

I foråret 2020 åbnede Tesla et servicecenter i Vejle. Nu tager elbilproducenten første spadestik til et helt nyt Tesla Center på Fyn.

Til sommer får Odense en ny attraktion. Selv om det er svært at konkurrere med H.C. Andersen forventer Tesla at levere et tilløbsstykke for de Tesla-ejere, som bor på og omkring Fyn.

Henover sommeren åbner Tesla portene til et servicecenter i Odense på Fyn, hvor salg, service og levering arbejder sammen under ét tag for "at give kunderne den bedst mulige serviceoplevelse", oplyser Tesla.

I forvejen har Tesla servicecentre i Kastrup, Hillerød, Aarhus og Vejle. Sidstnævnte åbnede sidste forår for at tilgodese Tesla-ejere i Syddanmark.

De seneste år har Tesla desuden investeret i udbygningen af ladenetværket. Der findes 11 hurtigopladere på tværs af landet, og der er ambitiøse planer om at fortsætte udvidelsen af Supercharger-netværket i 2021.

Tesla forventer at åbne 8 nye V3 Supercharger-stationer i Danmark i år med i alt omkring 90 ladeudtag. For første gang ønsker Tesla at åbne Supercharger-stationer omkring centrum af Aarhus, Aalborg og København. ”City Supercharging” er ifølge elbilproducenten et forsøg på at se om Supercharging kan være løsningen, der gør det nemmere at være elbilejer i byen.

Tesla fik for første gang overskud i 2020 og er i fuld gang med at udvide på det europæiske marked med en kæmpefabrik i Tyskland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266