23948sdkhjf

JURA: Længere ladetider endte i ankenævnet

JURAKLUMME: Med en softwareopdatering tager det væsentligt længere tid at hurtigoplade en Tesla. Men er det en forringelse, der er dækket af garantien?

OPLADNING Ladehastighed - har det nu betydning?

Ja for pokker; det er et konkurrence-parameter af de helt store; næsten på linje med rækkevidden for elbiler.

Eftersom vi allerede har en del el-biler på markedet, heraf flere dyre biler, så er der også helt naturligt flere sager om problemer med ladehastighed. Senest har en række sager været behandlet i Ankenævn for biler, der alle er faldet ud til sælgers fordel.

FDM var bannerfører for forbrugerne i alle sagerne. Sagerne blev indledt med samme indgangsbøn, nemlig at bilerne - Teslaer - var markedsført og annonceret med en supercharger ladehastighed til 80 procent på 30 minutter.

Bilerne var alle produceret i 2014 og 2015, og havde frem til en softwareopdatering i 2019 fungeret tilfredsstillende i forhold til ladehastighed m.v. Tesla’erne var solgt med otte års garanti.

Efter en softwareopdatering i 2019 oplevede alle Tesla-ejere, at supercharge ladetiden til 80 procent var forringet betragteligt - helt op til en time tog det; dvs. en fordobling af det oprindeligt oplyste.

Dette affødte blandt andet den helt lavpraktiske problemstilling, at man enten skulle betale for parkering på en supercharge-parkering eller flytte bilen fra en ladestander til en anden under supercharge - simpelthen fordi tidsgrænsen for gratis parkering her de fleste steder var (og er) 40 minutter.

Forlangte afslag på kr. 35.000

I samtlige sager havde bilejerne nedlagt påstand om, at problemet med ladehastighed blev udbedret, eller at de hver især fik et afslag i købesummen på 35.000 kr.

Bilejerne gjorde gældende, at der var tale om en mangel, der skulle henføres under garantien, når batteriets opladningshastighed blev halveret - uden at køberne var orienteret herom på forhånd, dvs. forud for købet.

Tesla gjorde heroverfor gældende, at der ikke var tale om et forhold, der skulle behandles under garantien, og da købelovens reklamationsret for længst var udløbet, så kunne bilejerne allerede af den grund ikke få medhold.

I anden række mente Tesla, at softwareopdateringens indvirkning på ladehastigheden ikke var en mangel, og at der var en lang række forhold, der spillede ind på genereringen af batteriet, herunder temperatur, brug, ladecyklus, strømnettet m.v. Derudover mente Tesla ikke, at der forelå en garanti i forhold til mindste ladehastighed.

Grundlæggende var parterne dog enige om, at der var en forlænget ladehastighed - men der var ikke enighed om, hvor meget længere det tog, at lade bilerne op til 80 procent.

Er FDM inhabil?

Som følge af, at FDM aktivt deltog som partsrepræsentant for samtlige bilejere, havde Tesla derudover gjort gældende, at FDM’s repræsentant i ankenævnet var inhabil. Dette blev tilsidesat af ankenævnet, idet FDM’s repræsentant dels ikke havde være konkret involveret i sagen og dels var udpeget af erhvervsministeren ved lov.

Ankenævnets flertal kom frem til, at bilejerne kun kunne rejse kravet med afsæt i garantien, da købelovens reklamationsfrist var udløbet. I bilens egentlige garantivilkår var der udtrykkeligt taget forbehold for almindelige degenerering af batteriet. I det almindelige oplysningsmateriale omkring bilerne var det anført, at bilerne på omkring 30 minutter kunne supercharges til ca. 270 km. kørsel, men denne oplysning var ikke en decideret del af garantivilkårene - og derfor heller ikke en tilstand, som bilejerne kunne kræve i hele bilens levetid.

Bilejerne kunne herefter kun få medhold, hvis de kunne bevise, at Tesla ved opdateringen havde gjort batteriets tilstand så ringe, herunder i forhold til ladehastighed, at det reelt set skulle udskiftes. Det var flertallets vurdering, at det ikke var tilfældet - og derfor kunne bilejerne ikke få medhold i deres krav.

Mindretallet - som bestod af FDM’s repræsentant - mente, at der for hver softwareopdatering bestod en selvstændig reklamationsret iht. købeloven på 2 år.

På det grundlag mente mindretallet altså, at der løb en ny reklamationsret fra opdateringen i 2019. Da softwareopdateringen havde medført en forringet ladehastighed, og da netop ladehastigheden havde været helt afgørende for de pågældende bilejere, så var det enten en væsentlig mangel eller et tab, der var påført fra Teslas side som følge af deres oprindelige tilsikring af ladehastighed - og derfor skulle bilejerne have afslag på 35.000 kr. hver, som påstået.

Flere sager i vente

Afgørelsen blev truffet ud fra flertallets beslutning.

Der er tale om sager, som nok vil blive fremhævet i den kommende tid - for med den grønne omstilling og de mange solgte el-biler, så må vi forvente at se en øget mængde af disse sager. Sagerne har en vis lighed med tilsvarende sager vedrørende mobiltelefoner - hvor løbende opdateringer, som gennemføres efter købet, sjældent vurderes som værende mangler. Det giver måske også god mening så længe man som bilsælger jo kun kender omfanget af de opdateringer, der er på købstidspunktet. Andet vil jo kræve en krystalkugle - og mon ikke den ville være dyr i indkøb, hvis man kunne købe sådan en?

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11