23948sdkhjf

Nedtælling til nytårsaften: Årets største nyheder 1/4

Året går på held, og mens julefreden sænker sig, og vi fordøjer de som altid for store mængder flæskesteg og brun sovs, vil vi her på Motor-magasinet se tilbage på de mest læste nyheder i branchen i 2020 (teaser: De handlede ikke alle sammen om corona).

Over de næste fire dage laver vi en nedtælling til nytårsaften med de 20 mest læste brancherelevante nyheder fra bilverdenen. I dag får du de første fem:

Nummer 20:

Steffen Thejls er ikke en mand, der hviler på laurbærrene. Han har startet sin egen værkstedskæde og har store planer.

- Jeg har en plan om at komme op på fem værksteder, inden jeg bliver 50. Der er ingen fast plan endnu, jeg har ikke kig på nogen bestemte værksteder, men hvis muligheden byder sig, er jeg åben, sagde han i sommer.

Læs her: Automekaniker udvider: Jeg vil have fem værksteder, inden jeg fylder 50 år

Nummer 19:

Flere kinesiske bilmærker er kommet på det danske marked eller er stærkt på vej. Efter lanceringen af MG er endnu et kinesisk bilmærke på vej til Danmark, nemlig Maxus. I første omgang med tre biler på programmet.

Læs her: Endnu et kinesisk bilmærke etablerer sig i Danmark

Nummer 18:

Det har været et kaotisk og mildest talt speget forløb, der ledte til konkursen af det ellers feterede leasingselskab Scanleasing, der endda nåede at få et lån af Vækstfonden, før læsset væltede. Undervejs i forløbet gik direktøren bag, Peter Larsen, selv konkurs.

Læs her: Stormombrust leasingfirma konkurs - direktør personligt ramt

Nummer 17:

Okay, her er en så decideret corona-nyhed. Coronakrisen har kunnet mærkes, også i autobranchen. Heldigvis har virksomhederne fået økonomisk hjælp. Over 300 mio. kr. har staten udbetalt i lønkompensation til branchen. Tre bilforhandlere ligger i top.

Læs her: Se listen: De modtager mest i lønkompensation

Nummer 16:

Et stort antal luksusbiler er gennem en længere periode blevet eksporteret fra Tyskland til Danmark uden om det danske momssystem. Det førte i efteråret til, at ni mænd og en kvinde blev anholdt for momssvig.

Læs her: Politiet anholder ti for millionsnyd med luksusbiler

Følg med i morgen, hvor du blandt andet kan læse om luksusbiler, direktørskifter og vildledende markedsføring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094