23948sdkhjf

Ansætter igen efter corona-fyringer: Elbilordre er gået i masseproduktion

Lønkompensation og afskedigelser er fortid hos Jydsk Aluminium Industri (JAI). For efterspørgslen fra de internationale kunder er vendt stærkt tilbage.

- Fremgangen gælder alle de brancher, som vi arbejder inden for – både højspændingsindustri, pumpeindustri, marine, automotive og robotter. Derudover har vi arbejdet på et projekt inden for e-mobility siden 2017, og det er endelig er gået i serieproduktion, siger administrerende direktør Kenn Christensen, JAI, til Metal Supply.

Samtidig er produktionen af tre nye projekter til BMW-motorcykler kommet i gang. Her er JAI totalleverandør af bagsvinger.

Den stigende aktivitet gør, at Herning-virksomheden nu søger en række nye medarbejdere - både i produktionen og til støttefunktioner.

Trædesten til nye ordrer

Projektet, der er gået i masseproduktion, drejer sig om aluminiumsstøbte batterikasser til hybrid-elbiler hos Jaguar og Land Rover. Her er JAI tier 2-leverandør, og kunden er Samsung SDI. Produktionen bliver kraftigt rampet op i øjeblikket.

- Vi er specialister i kokillestøbning af fysisk store og meget komplekse emner, og det er blandt andet de batterikasser, der skal bruges til hydridbiler, siger direktøren.

- Når produktionen er oppe at køre, håber vi, at samarbejdet bliver en trædesten til flere projekter.

I august måtte JAI tage afsked med 26 medarbejdere ud af samlet 210, og i foråret måtte virksomheden sende 60 medarbejdere hjem på lønkompensation.

Direktøren fortæller, at han forventer, at virksomheden nu kommer til at passere 200 medarbejdere igen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158