23948sdkhjf

Romain Grosjean sender videohilsen fra sygesengen

Halo’en reddede mit liv, lyder det fra en fortrøstningsfuld Romain Grosjean.

FORMEL 1 Den franske Formel 1-kører og Kevin Magnussens holdkammerat, franskmanden Romain Grosjean, er ved godt mod og har sendt en videohilsen via sin Instagram-profil fra sygesengen fra hospitalet i Bahrain.

- Jeg vil bare lige sige, jeg er okay. Eller, nogenlunde okay. Mange tak for alle beskederne. Forhåbentlig kan jeg snart skrive mere til jer omkring, hvordan det går, lyder det fra en smilende Grosjean.

Han sender også en tak til det medicinske mandskab, der få sekunder efter sammenstødet var på ulykkesstedet.  Samtidig understreger han, at det var den ellers udskældte Halo, der reddede hans liv.

- Jeg var ikke tilhænger af halo'en for nogle år siden, men nu synes jeg, det er den bedste ting, vi har fået indført i Formel 1. Uden den ville jeg ikke være i stand til at snakke til jer i dag, siger Romain Grosjean.

Kevin Magsussen er enig i, at Halo’ens betydning i den voldomme ulykke

- Halo’en reddede hans liv fuldstændigt. Uden den havde han ikke haft en jordisk chance. Jeg havde min holdning til den i starten, men jeg er vanvittig glad for, at halo’en blev til noget nu, sagde Magnussen til TV 3+ efter Bahrains grandprix.

Både Romain Grosjean og Kevin Magnussen var modstandere af den såkaldte Halo, en sikkerhedsbøjle placeret foran kørerne over cockpittet i racerne, som blev indført i 2017. I Grosjeans tilfælde var den søndag angiveligt med til at beskytte ham, da hans racer kolliderede med barrieren.

Frontalt ind i barrieren

Romain Grosjean var søndag involveret i en af de mest voldsomme Formel 1-ulykker siden 2014, hvor Jules Bianchi omkom efter en ulykke ved det japanske Grand Prix.

Romain Grosjean kom på første omgang under søndagens grand prix i Bahrain på tværs af Daniil Kvyat (AlphaTauri) og kørte derefter uden bremselængde frontalt ind i barrieren. Bilen knækkede i to stykker og den forreste del af raceren, hvor franskmanden sad, kilede sig igennem autoværnet, og sikkerhedscellen og nakkebeskytteren blev mast ind gennem autoværnet. Herefter brød raceren i en eksplosionsagtig brand. Romain Grosjean fik kæmpede sig ud af flammehavet og i armene på redningsmandskabet, som var fremme få sekunder efter ulykken var indtruffet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187