Digitale servicebøger kan give falsk tryghed

VURDERING Den store svenske bilbrancheforening for både frie og mærkeværksteder, svenske SFVF, melder nu ud, at værksteder og bilejere bør anvende frie og mærkeuafhængige servicebøger, som for eksempel danske Digitalservicebook, frem for bilproducenternes egne løsninger. AutoBranchen Danmark bifalder, at der kan være fordele ved uafhængige digitale servicebøger, mens Dansk Bilbrancheråd taler om en nuanceret problematik, hvor digital serviceregistrering - modsat gammeldags servicehæfter på papir - kan give anledning til mangler og misforståelser.

Ulf Stefansson, advokat hos Sveriges Fordonsverkstäders Förening, SFVF, mener, at mærkeuafhængige digitale servicebøger giver det frie værksted en perfekt mulighed for at arbejde på eftermarkedet uden indblik fra bilproducenten, men også fordi det giver store forbrugerfordele. Samt at det sparer værkstederne tid og penge.

- I årenes løb har vi oplevet fra vores medlemsværksteder, at mange har fundet det unødvendigt besværligt og tidskrævende at registrere service udført i bilproducentens digitale systemer, og mange værksteder registrerer derfor slet ikke service, der udføres, fortæller Ulf Stefansson.

SFVF har svært ved at forstå værksteder, der ønsker at arbejde i det frie eftermarked og benytte bilproducenternes digitale servicebøger, da de dermed sender alle oplysninger om bilen og kunden tilbage til producenten.

- Bilproducentens digitale servicebøger er bestemt gode til værksteder, der er en del af det autoriserede netværk, men for et værksted uden for netværket, der registrerer service, vil det være en falsk sikkerhed for bilejeren. Selve servicestemplet er et kvalitetssymbol for et autoriseret værksted, og mange bilejere ønsker bestemt et sådant stempel selv fra et frit værksted. Men faktum er, at hvis bilejeren henvender sig til et frit værksted, er det stempel, han eller hun får i bilproducentens digitale servicebog, ikke noget værd i garantisager. Bilejeren skal stadig gemme de tilknyttede serviceprotokoller i papirformat, da de fleste bilproducenters digitale servicebøger er ufuldstændige. De er ufuldstændige, fordi det ikke er muligt at dokumentere serviceplanen og andre vigtige oplysninger fra fakturaen, som kræves for at bilejerens garantier fortsætter med at gælde, siger Ulf Stefansson.

Selvom der ikke er juridiske krav til at dokumentere en tjeneste for, at den kan udføres professionelt, kan værkstedet ende i en dårlig sag, hvis bilejeren vender tilbage, når der er et problem med bilproducenten. Værkstedet har derfor en vigtig opgave i at "uddanne" bilejeren i, hvorfor service dokumenteres, som det gøres, og hvorfor bilejeren ikke behøver at spare på papiret. Derudover er der en mulighed for bilejeren til at tage servicestempler i systemet, som tidligere autoriserede værksteder udførte i bilproducentens system, så bilejeren fortsat undgår to forskellige servicebøger.