23948sdkhjf

Kuratel arbejder på at sikre værdier i konkurs leasingfirma

De to advokater, der er indsat som kuratorer for konkursboet efter Scanleasing, John Sommer Dchmidt og Christian Jul Madsen, er i fuld sving med at danne sig et overblik over resterne af det forhenværende leasingfirma. Det oplyser de til JydskeVestkysten.

- På baggrund heraf vil det blive besluttet, hvordan aktiverne bedst realiseres. Først herefter vil der foretages yderligere undersøgelser, herunder af mulig omstødelse og ledelsesansvaret mv. – men denne proces ligger først noget senere i forløbet, oplyser kuratellet i en mail til avisen. 

Scanleasing havde officielt omkring 1100 aktive kontrakter ved sin konkurs, men rygter i branchen lyder på helt op mod 2200 kontrakter. Der kan derfor være en del arbejde for advokaterne i at sikre værdierne og få kontakt til alle kunder. 

Scanleasing blev sidste uge begæret konkurs ved skifteretten i Kolding. Dagen efter måtte også direktøren bag selskabet, Peter Larsen, kaste håndklædet i ringen og blev begæret personligt konkurs. 

Scanleasing havde forinden været i vælten på sociale medier og i forbrugerprogrammet Kontant, og trods flotte regnskabstal i det senest oplyste regnskabsår, 2018, fremgik det også, at der var sket flere lovbrud. Blandt andet blev der ydet lån til et af bestyrelsesmedlemmerne, og der blev indberettet urigtige momsangivelser. 

Motor-magasinet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra tidligere direktør Peter Larsen de seneste to uger. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093