Udsigt til bøder sætter tryk på montering af partikelfiltre
Firmaet Dajolka oplever ekstraordinær travlhed på grund af ikrafttræden af bøderegler for kørsel med bestemte typer varebiler uden partikelfilter i miljøzoner.
MILJØ Fra 1. oktober er der begyndt at falde bøder for kørsel med varebiler før årgang 2007 uden partikelfilter i miljøzoner. Det har sat så meget gang i forretningen hos firmaet Dajolka nordøst for Aalborg, at hjemmesiden lyser op med; "Forvent ikke svar på alle telefonopkald og telefonsvarer-beskeder".
Han forudser en bølge mere, der bliver endog mere udfordrende, fordi mange biler fra 2006 og yngre er født med euro 4 norm fra fabrik, men uden DPF.
- Da der ikke er krav om at eftermontere DPF på euro 4 biler i Tyskland og andre lande, er der som udgangspunkt ikke udviklet DPF til euro 4, med tilhørende godkendelser. Så derfor vil kørselsforbuddet ramme de nyeste af de ældre biler hårdere, fordi der ikke findes billige masseproducerede filtre i eftermarkedet, forklarer Niels Ansø. HJS har dog lige meddelt at ville genskabe udgåede forme og producere filtre til Fiat Ducato / Peuget Boxer / Citroen Jumper fra 2006.
Også specielle filter-løsninger
Hans virksomhed Dajolka er et ingeniør- og handelsfirma, der siden 1997 har arbejdet med salg af tekniske løsninger og artikler via en webshop med ca. 10.000 varenumre. Mange af disse løsninger, herunder partikelfiltre, er opstået som spinoff af firmaets arbejde med planteolieteknologi og ombygning af biler til for eksempel kørsel på planteolie.
Om Dajolka
Nordjyske Dajolka i Dronninglund er en enkeltmandsvirksomhed grundlagt i 1997 af ingeniør Niels Ansø, der siden 1996 har beskæftiget sig med vedvarende energi, specielt planteolieteknologi, biogas, vindmøller, solvarme, solceller mm. Heraf er salg af dieselfiltre siden kommet til.
Dajolka sælger dieselpartikelfiltre til eftermontering på person- og varebiler, først og fremmest fra den tyske producent HJS emission Technologies.
Iveco Daily-løsningen var helt standard som "plug & play" med vejledning og de materialer der skal til.
Men ingeniør Niels Ansø gør også meget ud af studere godkendelsespapirerne for partikelfiltrene og kan derfor tilbyde DPF-løsninger til biler, hvor løsningen ellers er udgået af produktion, eller aldrig har været produceret. For eksempel DPF til Mercedes Benz G400 CDI eller ML 400CDI, VW Touareg V10, Nissan X-trail m.fl.
- De specielle løsninger kræver lidt tilpasning ved hjælp af tilskæring og svejsning, som mange værksteder er gode til, fortæller Niels Ansø.
Imponerede over effekt
Ejeren af den fine Iveco Daily møbelbil, Ulrich Rasmussen fra Espe Møbler på Fyn, overvejede i nogen tid hvad der skulle ske, og besluttede sig for at investere i HJS filtersystem, der omfattede et komplet udstødningssystem med katalysator, DPF og lydpotte, samt tilhørende installationsmaterialer. Prisen var godt 8.000 kroner plus moms og forsendelse, plus montering på firmaets sædvanlige værksted, og efterfølgende syn.
- Bilen havde ingen katalysator originalt, så der er tale om en stor reduktion af partikler og andre skadelige stoffer fra udstødningen ved eftermontering af systemet. Forleden blev bil og system godkendt til syn. Mekanikeren var meget imponeret og kvaliteten og detaljeringsgraden af systemet, installationsmaterialer og monteringsvejledning. Synsmanden var også imponeret over systemet, som præsterede et røgtal på kun 0,37 til test i synshallen, fortæller Niels Ansø.
Bilens trækkraft og brændstofforbrug er uændret efter monteringen, melder indehaver af bilen, Ulrich Rasmussen, Espe Møbler.
Om kørselsforbuddet for varebiler
Alle gulpladebiler under 3500 kg bliver ramt af et kørselsforbud i tre trin, med mindre de har et fabriksmonteret eller godkendt eftermonteret dieselpartikelfilter, DPF:
Fra 1/7 2020: Gælder for varebiler fra før årgang 2007.
Fra 1/7 2022. Gælder for varebiler fra før årgang 2012.
Fra 1/7 2025. Gælder for varebiler fra før årgang 2016.
Fra 1/7 2022. Gælder for varebiler fra før årgang 2012.
Fra 1/7 2025. Gælder for varebiler fra før årgang 2016.
Det først trin trådte altså i kraft 1/7 2020 med automatisk kontrol vha. nummerpladescannere og et system, der tjekker om bilen må køre i miljøzonen – hvis ikke udskrives automatisk en bøde. En overgangsperiode betød indtil 30/9, at der ikke blev udstedt bøder – men det sker nu siden 1. oktober.