23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt koncept: Nu kører værkstedet ud til kunden

Varen kommer ud til kunden - ikke omvendt. Samme idé for værksteder får nu sin premiere i Danmark; Omnicarservice er begyndt at køre.

VÆRKSTEDSKONCEPT Kan du set det for dig: At værkstedet kommer ud til kunden i stedet for at kunden kommer hen til værkstedet. Altså en slags bilisternes svar på nemlig.com.

Det er jo dybest set en meget lille tanke, der imidlertid kræver sin idé, sin mand og sit bagland at føre ud i livet.

Men alle tre ting er til stede, idet Omnicarservie formelt blev lanceret den 1. oktober i år - "formelt," fordi de første biler allerede er ude at køre.

Og så sent som i tirsdags havde firmaets CEO en regulær aha-oplevelse. Claus T. Hansen forklarer:

- Kan man sige, at jeg er lidt "småforelsket?". I hvert fald har jeg hele tiden været uendeligt fascineret af hele ideen med, at en værkstedsvogn kører ud til kunden og klarer service dér.

- I dag var jeg ude på en villavej - og lige dér, mens mekanikeren stod og ordnede kundens bil, kom fire naboer forbi med kommentarer som: "Ja, næste gang må han da endelig komme ud til mig."

Claus T. Hansen, prøv at forklare ideen eller konceptet Omnicarservice?

- Ja, med det nye servicekoncept gør vi op med, hvordan en bil skal serviceres i en traditionel bilbranche - vi vil levere en helt ny, fleksibel og kundetilpasset bilservice. Som kunde vil man kunne bestille Det mobile Bilværksted fra Omnicarservice til hjemmeadressen, til arbejdspladsen eller hvor man er, forklarer den administrerende direktør i Omnicar Holding, der står bag satsningen.

- I udlandet har lignende koncepter stor succes, og kunderne har taget den innovative og fleksible serviceform til sig. Således har wrench.com i USA cirka 270 biler kørende i næsten alle stater - og det er opnået på bare tre år.

- Nu rulles Omnicarservice så ud i Danmark, og der startes op i hele det storkøbenhavnske område. Det var tanken at starte udelukkende i Nordsjælland; men vi fik bilerne leveret hurtigere end planlagt. Derfor hele Storkøbenhavn fra start.

- Det er ambitionen, at vi skal køre med 10 mobile værksteder inden udgangen af 2021.

Det lyder kostbart?

- Ja, der skal da bruges penge, men det er faktisk ikke så mange igen. Husk på, at etablerings- og driftsomkostningerne er meget større i et traditionelt værksted og endvidere kan man jo typisk lease det udstyr, som vi har brug for, og derfor kan vi stort set finansiere via driften.

- Husk på, at vi kører alle ugens dage fra kl. 8 til kl. 20.

Samtidig med lanceringen har I tilknyttet en ny person i ejerkredsen, nemlig Kevin Magnussen - altså dén Kevin Magnussen. Er det et udtryk for, at Omnicarservice er en international satsning?

- Ja, vi er i gang med en international satsning. Vi starter op i Danmark, og herfra vil vi gerne rulle konceptet ud til flere lande. Derfor er en international samarbejdspartner som Kevin perfekt.

Er Kevin Magnussen en aktiv partner?

- Ja, i allerhøjeste grad. Han virkelig brænder for konceptet, og han kommer med en lang række konkrete forslag.

Det vil altså sige, at når Kevin udtaler til en dansk journalist, at han da altid kan komme ned bag kassen i Netto, hvis han ikke får et nyt sæde i Formel 1, så er det næppe helt rigtigt?

- Ha, nej - han kan da komme bag rattet i en Omnicarservicevogn!

- Nej, pjat, han vil være aktiv i vores større satsning, der jo kræver kapacitet for at vækste hurtigt.

Om sin nye rolle siger Kevin Magnussen selv:

- Vores nye Omnicarservice koncept med et mobilt bilværksted, der kommer ud til kunderne, er nyt og meget spændende. Jeg ved om nogen, hvad en dygtig mekaniker og god service betyder, og det er netop det, som Omnicarservice kan levere. Jeg vil derfor få min bil serviceret derhjemme.

OMNICAR. FOR MANGE ringer der en klokke om Omnicars software-forretning, hvis danske datterselskab gik konkurs sidste år. Omnicar Holdings adm. direktør, Claus T. Hansen pointerer, at det var det danske datterselskab, der gik konkurs, og at Omnicar Holding, et svensk aktieselskab, var upåvirket heraf, og at det er det selskab, der driver software-forretningen videre.

Claus T. Hansen forklarer videre, at det i øvrigt er nogle af systemerne fra software-forretningen, der nu bruges til at styre det nye set-up.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14