23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny dampkemi renser bilen for coronavirus

Leverandøren Tourgear markedsfører nu en nyudviklet maskine, der på en halv time kan rense et køretøjs AC-anlæg og kabine for vira og bakterier.

SUNDHED Covid-19 virus fylder meget i medierne for tiden. Og det gør den også i en del biler - præcis hvilke kan være tvivlsomt at fastslå. Derfor har B2B engros-leverandøren Tourgear Nordic ApS i Køge nu fået damp-maskinen Auto Expel i programmet, som engelske Ring Automotive har udviklet. Den kan på 30 minutter rense et køretøjs kabine og AC-klimaanlæg for blandt andet Covid-19 og bakterier.



Motor-magasinet har set dokumentation for effekten med Auto Expel mod bl.a. SARS-CoV-2 virus i form af test hos det britiske testlaboratorium BluTest Laboratories Ltd.



Maskinen sender et kraftigt røgtæppe ud i hele bilkabinen og fjerner også eventuel dårlig lugt fra cigaretrøg eller hunde og efterlader en behagelig og velduftende kabine via forskellige typer væsker. Anlægget leveres med rensevæske til 60 behandlinger i en opstartspakke for, hvad et enkelt godt dæk koster i vejledende udsalg. Indtil videre sælges Auto Expel via autogrossisten Auto-G.



Frank Andersen, key account og medejer af Tourgear, forventer sig meget af salget til autobranchen.



- Auto Expel er helt ny i vores sortiment, og vi har endnu ikke markedsført produktet i andet end et nyhedsbrev til vores egne kunder.



- Vi har testet maskinen her i huset og kan se, at den løser tre problemer i forhold til de spray-flasker, som autobranchen bruger nu. Det er mindre tidsforbrug, rensning af hele kabinen, inklusive sæder og AC-klimaanlæg, samt at Auto Expel ikke udtørrer og skader vinyl, læder og andet inventar, som sprit gør, siger Frank Andersen.



Firma startet i 2011



Tourgear Nordic ApS blev startet i 2011 som import- og handelsselskab med salg til forhandlere og grossister i flere brancher med varemærkerne Atera, Parkngo og Hauck som de primære agenturer af dengang 39-årige Michael Bildsøe Møller med erfaring som produktchef hos Bülow og indkøber hos den nordjyske autogrossist Pajo.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.125