23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Le Mans 2020 - det er faktisk i weekenden

Kunne corona sætte en stopper for Tour de France? Kunne corona sætte en stopper for Le Mans? Svaret er to gange nej. Og denne weekend går det løs på Circuit de la Sarthe - desværre helt uden tilskuere.

MOTORSPORT Le Mans 24 timer plejer jo også at være en af de største franske folkefester. Helt i klasse med Tour de France. Hele ugen op til selve de 24 timer med træning og tidskørsel på banen - og ikke mindst teknisk kontrol tirsdag og den store parade fredag gennem Le Mans by.

Ti- måske hundrede tusinder af fans ugen igennem for så at være klar til festen for omkring 250.000 tilskuere i weekenden - heraf op mod 40.000 danskere.

Men ikke i år. Men der er dog et 24 timers Le Mans også i år. Og det kører denne weekend. De første testkørsler i onsdags og altså med start lørdag. Så selve hele Le Mans dna er intakt: 24 timers udholdenhedsløb på en af motorsportens mest ikoniske asfaltstrækninger: Selve den permante bane plus landeveje.

Michael ta’r den

Faktisk er der otte danske kørere med på Le Mans i år. To i løbets næsthurtigste klasse, LMP2, som den hedder, nemlig Anders Fjordbach, der sidder som hurtig mand i det danske team, High Class Racing. På ingen måde favoritter - men hold alligvel et åbent øje her. Mikkel Jensen sidder som tredje kører i en bil fra G-Drive Racing.

Men så er der GT-bilerne - Porscher og Ferrarier og Aston Martiner i hobetal; klasen, hvor Jan Magnussen tidligere har vundet, det sammen har Michael Christensen, Nicky Thiim og Marco Sørensen. Så vi har hurtige danske traditioner her.

Og alle disse fire kørere er med i år: Michael Christensen i Porsche som den største favorit; og de to Aston Martin-kørere lige efter. Jan Magnussen må i år gå under kategorien outsider - faktisk var det slet ikke meningen, at han skulle køre 24-timersløbet i år - ingen plads i Corvette-teamet til danskere mere. Men i noget nær 11. time - eller senere - dukkede der et sæde op i en privatanmeldt Ferrari.

Desuden er Niklas Nielsen og Michelle Gatting med i år igen. Begge i Ferrarier.

Toyota ta’r den

I den store klasse; der, det for alvor sker, ligner Le Mans 2020 en total walk over for Toyota. Men som så mange hr erfaret og om nogle Toyota, kan alt ske på Le Mans. Så selv om japanerne er eneste egentlige bilfabrik i løbet vigtigste klasse, er den ikke hjemme før sidste omgang er kørt.

Der er kun fembiler tilmeldt i den store klasse - og to af dem er Toyotaer. De øvrige i LMP1 er to Rebillion-racere indsat af Rebellion selv og en ENSO-racer fra ByKolles Racing Team.

Kan man forestille sig, at alle fem udgår? Ja, det kan man faktisk godt. Kan man forestille sig, at en LMP2 er hurtigere end en LMP1? Ja, det kan man også godt; se bare de seneste år.

Så måske bliver der pludseligt plads til en LMP2-bil på toppen af podiet? Det ville være et lige så vildt kapitel i Le Mans-løbets historie, som at løbet køres uden publikum.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|