23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FTZ serverer nu grønne genbrugsdele

Grøn omstilling trender, og FTZ har set muligheder i at hjælpe værkstederne med at få del i et stigende marked for brug af genbrugsdele via et it-samarbejde med autogenbrugerne bag Nemdele.

ALTERNATIVT Forbrugerne er blevet mere miljøbevidste - og dermed også forsikringsselskaberne, der i stigende grad gerne bruger intakte originaldele afmonteret nænsomt fra skadede biler. Det har skabt en skovbund af spirer, der kan samles op. Og det har landets største autogrossist, FTZ, gjort via et nyt samarbejde med autogenbrugerne bag genbrugsportalen Nemdele.

Aftalen skal sikre brugte OE-dele af høj kvalitet til værkstederne - med samme service og tre års garanti, som markedet kender det fra nyproducerede dele i FTZ sortimentet.

Claus Dilling, Business Operational Manager i FTZ, fortæller, at FTZ gennem en længere periode har fulgt samfundets og automarkedets udvikling inden for den grønne omstilling, og at det har givet anledning til at overveje, hvordan grossisten vil positionere sig på markedet nu og i fremtiden.

- Vi har i FTZ fulgt udviklingen inden for genanvendelige dele og miljørigtige tiltag i bilbranchen og har konstateret, at forsikringsselskaber og skadescentrene har fokus på området. Derfor er vi gået ind i dette for at understøtte levering og logistik på området. Vi forsøger hele tiden at tilpasse os markedets og samfundets tendenser, og når vi kan se en mulighed som denne, er vi ikke i tvivl om, at vi skal gå efter den. Men det skal selvfølgelig give værdi for forretningen, vores kunder og samfundet at imødekomme den bæredygtige omstilling, siger Claus Dilling og fortsætter:

- Vi synes, at tiltaget med brugte OE-dele allerede fungerer rigtig godt og glæder os til at se, hvordan det kommer til at udvikle sig i den kommende tid i takt med, at flere af værkstederne bliver gjort opmærksomme på muligheden for at bestille brugte genbrugsdele via FTZ.

Ved at hjælpe kunderne med at fremskaffe de brugte dele skal skadesrapporterne kun sendes ét sted hen, og FTZ gør dermed hele processen kortere og lettere for værkstederne. Thomas Tønnersen, OE afdelingsleder i FTZ fortæller:

- Vi er meget begejstrede for netop dette tiltag, hvor vi kan tilbyde vores kunder en kompletløsning, så de kun skal henvende sig ét enkelt sted for at få hjælp til flere muligheder. Vi ved, at vi med dette tiltag skaber værdi for værkstederne ved at spare dem tid og ved at tilbyde et grønnere og billigere alternativ i en enkel og hurtig proces.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.175