23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Så skal der forhandles reparationstider!

Efter udmeldinger fra forsikringsselskabernes brancheorganisation om at Autotaks/Forsi er vejledende, er der banet vej for forhandling og lydhørhed overfor værkstederne, mener Dansk Bilbrancheråd.

BETALING Skadesbranchen har længe kritiseret forsikringsselskabernes måde at tolke Autotaks/Forsi-systemet på. Nu har kritikken fået organisationen bag Autotaks, Forsikring & Pension, ud af busken, mener de frie værksteders og bilforhandleres brancheforening, Dansk Bilbrancheråd.

Forsikring & Pensions (F&P) underdirektør Maria Clausen udtalte i Motor-magasinet fredag den 7. august blandt andet:

"Tiderne i Autotaks er vejledende. Derfor vil der forekomme sager, hvor det faktiske tidsforbrug er anderledes end i Autotaks.... Autotaks’ data leveres primært fra bilfabrikanterne og vil altid være vejledende. Det betyder, at alle data til enhver tid kan ændres i forbindelse med den konkrete skadesopgørelse - fx hvis man har behov for mere tid til reparation af en skade, end der i første omgang er budgetteret med."

Udtalelsen blev læst med stor interesse af Finn Larsen, teknisk konsulent hos Dansk Bilbrancheråd.

- At tiderne er vejledende, er der ikke noget nyt i, det står tydeligt på rapporten. Men udtalelsen fra underdirektør Maria Clausen bør skadesbranchen fremover referere til i forbindelse med de mange skadesberegninger, der foretages dagligt, siger Finn Larsen.

Dansk Bilbrancheråd opfordrer derfor nu sine medlemmer til at reagere, hvis et forsikringsselskabs taksator afviser at forhandle eller retter i værkstedstilbud på skadesarbejde, der er sendt til godkendelse uden at tage kontakt til reparatøren.

Som Maria Clausen fortæller, så leveres tiderne i Autotaks/Forsi af bilfabrikkerne i forskelligt omfang. Nogle bilfabrikker har tider på næsten alt, mens andre har en begrænset mængde tider.

- Enhver med kendskab til karrosserireparation ved, at der er forskel på at producere en bil og at reparere den. Det er derfor vigtigt, at reparatørerne holder den tid, som Autotaks/Forsi-systemet genererer, op mod den tid, som skal anvendes til at lave reparationen. Hvis den tid, som indtastningerne genererer, ligger langt fra den tid, som skal anvendes, skal reparatøren manuelt ind og løfte tiden, så den stemmer overens med det arbejde, der skal udføres, forklarer Finn Larsen.

Husk at læse rapporten

Brugerne af Autotaks/Forsi-systemet skal kontrollere de tekster, som genereres på rapporten ud for de forskellige linjer. Er et reparationsnummer erstattet med for eksempel UN, betyder det, at bilfabrikken ikke har leveret et reparationsnummer/tid til Audatex på den pågældende reparation, men har indsat en UN-tid fra en anden model eller bilmærke. UN-tidssætningen kan derfor være forkert i forhold til det arbejde, som skal laves og kræve manuel tilpasning.

- Der findes også tider oplyst af bilproducenterne, der er alt for lave og kræver manuel tilpasning. Især på asiatiske bilmærker skal reparatørerne være opmærksomme, opfordrer Finn Larsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01