23948sdkhjf

Porsche efterforskes for snyd med benzinmotorer

De tyske motormyndigheder har iværksat en undersøgelse af Porsche for manipulation af benzinmotorer for at få bedre emissionsdata. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efterforskningen omhandler biler produceret før 2017 til det europæiske marked, oplyser en talsmand for myndighederne.

Ifølge det tyske medie Bild skal undersøgelsen dreje sig om motorer produceret mellem 2008 og 2013 - blandt andet til Panamera- og 911-modellerne. 

Sidste år modtog Volkswagens sportsvognsmærke en bøde på ca. 4,7 mia. kr. for svindel med dieselmotorer, og det er således nyt, at der også kan være foregået manipulation af benzinmotorer for at få lavere emissionsdata.

Volkswagen selv har allerede haft ørerne ganske grundigt i maskinen i den berygtede Dieselgate-sag - som nu ser ud til også at have involveret benzinmotorer. Volkswagen har indtil videre betalt et trecifret milliardbeløb i bøder. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097