23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lettere værkstedsarbejde - nye kundeoplevelser

Der er øget fokus på udvikling af produkter og løsninger til digitalisering af kundeoplevelser og mekanikerens arbejdsgang hos CDK Global, der er på vej med nyt.

OPTIMERING Til det danske marked arbejder CDK Global i øjeblikket med nye løsninger til digitaliseringen af mekanikerens arbejdsgang, ligesom firmaet også arbejder med løsninger omkring hele kundeoplevelsen, når man kommer med sin bil til værkstedet.

- Processerne omkring mekanikerne og deres daglige arbejde er vigtigt at få optimeret, således at man hurtigt og nemt kan klare den administrative del, siger Jacob Grankær, Product Marketing Director for Nordic og Tyskland. Her gælder det overblik over dagens opgaver, digitale arbejdskort, hvor der let kan redigeres, checklister på gennemgang af bilen, foto- og videodokumentation, check af servicejournal m.v., der blot er nogle af områderne, som er relevante. CDK har allerede udviklet tabletbaserede apps til dette og er nu i gang med at planlægge pilotering i Norden.

- For bilforhandlerne er det altafgørende, at de vinder og fastholder kundens loyalitet. Til det formål er digitale løsninger ekstremt vigtigt, da kunderne er vant til høj kvalitet, når det kommer til kommunikation fra andre brancher, siger Jacob Grankær. Og han fortsætter:

- Kunden forventer, at han kan tilgå booking af værkstedstid døgnet rundt. Samtidigt regner han også med, at forhandleren har styr på, hvem han er og hans historik. Ingen kunder har lyst til at hænge og vente i en telefon, eller oplyse sine data igen og igen, efterhånden som man bliver stillet om til rette medarbejder.

Åbent for partner-løsninger

Udvikling af nye digitale løsninger til autobranchen er en omfattende og krævende proces. Løsningerne skal udvikles, testes og integreres med de forskellige mærker. For at sætte yderligere fart under udviklingen har CDK særlig fokus på mulighederne i Partner Programmet.

- Interessen for vores Partner Program er stor, ikke alene i Danmark, men også i resten af Norden og Europa. De første udenlandske partnere har allerede lavet de første installationer hos danske forhandlere, ligesom danske partnere får succes med installationer i udlandet, siger Troels Meyer, Partner Programme Manager Nordic.

Større palet til forhandlere

Han nævner som eksempel Tjekvik, der begyndte som dansk partner og nu har kunder i Sverige, England, Italien og Spanien via CDK’s partner program.

- De mange nye programmer til bilbranchen kommer i høj grad bilforhandlerne til gode. Paletten bliver større, og det giver forhandlerne frihed til at vælge mellem en lang række programmer til styring af udlejningsbiler, salgssupport-løsninger, processtyring på pladeværkstedet, digital indtjekning på værkstedet, call-center software, olie og væske-doseringsløsninger og meget mere. Der er ingen tvivl om, at vi vil se en masse rigtig spændende løsninger i fremtiden, alle sammen integreret med CDK’s DRACAR+ eller andre af vores DMS, siger Troels Meyer.

Han oplyser videre, at CDK Global i øjeblikket kører kampagnetilbud på nogle af de digitale løsninger.


BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|