23948sdkhjf

UGENS LEDER - ... om autobranchens ulidelige situation

Planlægningen af 2021 er stort set umulig, fordi der ikke er nogen afklaring på beskatningen af biler, især elbiler, efter 1. januar 2021. Nu skal politikerne se at skynde sig, siger Flemming Haslund i ugens leder.

LEDER

DET LIGGER I kortene, at Eldrup-kommissionen her til efteråret og med deadline til nytår ikke alene skal komme med det kloge svar om registreringsafgiften på elbiler. Kommissionen skal komme med noget langt større. Fx med et forslag om, at det komplette registrerings-system laves om - måske til tekniske afgifter.

KOMBINERER MAN DET med den politiske ambition om et grønnere Danmark, betyder det, et elbiler får mindre afgift og at fossilbiler får større afgift, måske meget større afgift.

MÅSKE RÆKKER VISONERNE endnu længere: Jeg kan godt forestille mig, at Eldrup foreslår, at afgiften på elbiler bliver - nul! Eller måske, at staten ligefrem giver et tilskud til hver solgt elbil.

DET BETYDER, AT elbilen Volkswagen ID.3 kommer til at koste 275.000 kr., som er prisen med den nuværende afgift. Det kan også være, at den kommer til at koste 375.000 kr. - et godt bud, hvis de nuværende regler slet ikke laves om. Eller også kan den koste 220.000 kr., hvis afgiften forsvinder.

HVAD DET ENDER med ved ingen, for der er ikke taget nogle beslutninger. Det er en ulidelig situation for den danske autobranche, fordi det er umuligt at lægge budget - og bestille biler hjem.

FØRSTE SKRIDT TIL en løsning er, at Folketinget rykker på beslutninger - og her er det ikke nok, som skatteordfører Troels Ravn (S) formulerer det: "Vi forstår utålmodigheden, det er noget, vi kommer til at håndtere," som han udtrykket det i interviewet i denne avis. Men det haster meget mere end det. Det er nu i skal beslutte Jer - for virkeligheden er, at ingen kan vente på Eldrup.

EN LØSNING ER, at I nu beslutter Jer for at sparke til hjørne - forlænger den nuværende 20 procents-afgift. Og derefter laver en ny registrerings-lov, der ikke er hastværk. Og derefter sætter den i værk i så god tid, så importører, forhandlere og værksteder kan nå at handle efter den nye fremtid.

Gas geben!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187