23948sdkhjf

Elever lærer om liftsikkerhed

Vægtfordeling og korrekt understøttelse af biler på lifte indgår i undervisningen på tekniske skoler.

VIDEN På landets tekniske skoler er der stor bevågenhed om sikkerhed under værkstedsarbejdet, herunder korrekt brug af lifte og løfteudstyr.

Chef på Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern, Allan Kristiansen, fortæller, at rigtig brug af lifte er en vigtig del af uddannelsen på grundforløbet.

- Vi underviser eleverne rent praktisk i, hvad de skal passe på, og hvordan man bruger forskellige lifttyper korrekt hvad angår vægtfordeling og balancering af bilen, der skal sættes rigtigt op med støttepunkter, så man ikke kan trække bilen ned over sig under arbejdet. Vi viser eleverne via eksempler, hvad der kan ske, hvis en bil falder ned, hvis den for eksempel er kørt skævt op på en lift, så den kan glide af fedtede gummipuder. Faktisk havde vi for nogle år siden en tragisk dødsulykke her i Skjern, hvor en mekaniker kom i klemme mellem bil og filebænk og døde. Men ellers hører vi generelt ikke fra eleverne om problemer med sikkerheden ude på værkstederne, siger Allan Kristiansen.

Den vestjyske tekniske skole driver skolehjem for eleverne, og her må de mere erfarne elever gerne bruge værkstederne om aftenen.

- Her er vi meget hysteriske med, at de altid skal være to mand og bruge alle sikkerheds- og værnemidler, siger Allan Kristiansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078