23948sdkhjf

61-årig bilhandler efterforskes i bedragerisag

Bilforhandler i Grindsted har meldt 17 biler stjålet, men politiet har mistanke om, at han selv har fjernet bilerne. Han er varetægtsfængslet i yderligere fire uger

En 61-årig bilhandler fra Grindsted har fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger.

Det skriver JydskeVestkysten.

Bilhandleren har siden midt i maj været varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker hans rolle i en bedragerisag, og retten har nu besluttet, at han i yderligere fire uger skal forblive i fængslet, altså til uge 32.

Ifølge mediet er bilforhandleren mistænkt for bedrageri i millionklassen, da han i slutningen af april meldte 17 biler stjålet fra sin forretning i Grindsted. Han forsøgte i samme anledning at få sit forsikringsselskab, TopDanmark, til at udbetale 2,5 millioner kroner i erstatning for de forsvundne biler, men forsikringsselskabet og politiet fik en mistanke om, at noget var galt.

JydskeVestkysten skriver, at politiet således er af den overbevisning, at bilhandleren selv medvirkede til at få bilerne bortskaffet, så han kunne hæve forsikringssummen.

Han har ved et grundlovsforhør nægtet sig skyldig i anklagerne. Dørene til grundlovsforhøret har dog været lukkede, så offentligheden har ikke haft mulighed for at høre hans forklaring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094