23948sdkhjf
>

Officielt: Alonso er tilbage i Formel 1

Fernando Alonso, der har vundet Formel 1-verdensmesterskabet to gange, har indgået en aftale med Renault

Den tidligere verdensmester Fernando Alonso er fra 2021 tilbage i motorsportens fineste klasse.

Her skal han repræsentere Renault, som han også kørte for fra 2002 til 2006 og igen fra 2008 til 2009. Spanieren har skrevet under på en etårig kontrakt med Renault og overtager dermed Daniel Ricciardos sæde fra næste sæson.

Det skriver Renault på sin hjemmeside og på deres Twitter. Her fremgår det også, at Esteban Ocon bliver hans kollega i den anden Renault-racer i næste sæson.

- Renault er min familie, mine bedste minder i Formel 1 med mine to verdensmesterskaber, men jeg ser fremad. Det er med stor stolthed og mange følelser, at jeg vender tilbage til holdet, som gav mig chancen i starten af min karriere, og som nu giver mig chancen for at vende tilbage på højeste niveau, siger Fernando Alonso ifølge TV2 på deres hjemmeside.

Fernando Alonso gik ellers på pension fra Formel 1 efter 2018-sæsonen, men han kan altså ikke holde sig væk.

Læs også: Sløv Magnussen kæmper med farten i træninger

Fernando Alonso må siges at være en erfaren herre i motorsport. Han har kørt 17 sæsoner i Formel 1 og står noteret for 97 podieplaceringer, 32 grandprixsejre og 2 verdensmesterskaber.

Han har også repræsenteret Minardi, McLaren og Ferrari i sin Formel 1-karriere.

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.105