23948sdkhjf

Privatkørsel i gulpladebiler hitter

Sidste år blev der solgt 89.500 dagsbeviser, så folk med biler på gule plader kan bruge køretøjet til privatkørsel. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til 2018 og næsten en fordobling siden 2015. Det viser en ny opgørelse fra Motorstyrelsen.

De nye tal fra Motorstyrelsen viser desuden, at flere og flere vælger at bestille dagsbeviset via app.

- Dagsbeviser er en god mulighed for dem, der måske kun har brug for en lidt større bil engang imellem, eller for dem, der måske slet ikke har egen bil. Og vi er glade for at se, at flere og flere tager vores app til sig og benytter den til at købe dagsbeviser, siger Jens Otto Størup, direktør i Motorstyrelsen, i en pressemeddelelse.

I de første fire måneder af 2020 er der allerede købt dagsbeviser 22.600 gange. Man skal købe dagsbeviser til det antal dage, man skal bruge bilen privat. Man kan dog højst købe 20 dagsbeviser til samme bil i et kalenderår.

- Det er glædeligt, at både private og selvstændigt erhvervsdrivende har taget dagsbeviserne til sig i så stort omfang. Det viser, at der har været et behov for at gøre regelsættet om gulpladebiler mere smidigt, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, i en kommentar til tallene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109