23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Genbrugere: Reservedelsportaler bør lægges sammen

Rapport om forbrugernes og forsikrings- og værkstedbranchens syn på genbrugsdele kan speede op for en sammenlægning af Autoophuggernes Datalager og Nemdele.dk, der begge har rod i genbrugsbranchen.

STRATEGI Reservedele fra autogenbrug vil kunne bruges i langt større omfang til reparationer. Det slår interviewede forsikringsselskaber fast i en rapport fra NectaCPH for brancheforeningen Dansk Autogenbrug, DAG. Men når det gælder søgning på brugte reservedele, så finder de adspurgte selskaber, at autogenbrugsbranchen ikke er digitaliseret godt nok, og at der er behov for et bedre samspil mellem Autotaks og genbrugernes salgsportaler.

På samme måde er usikkerhed om søgemuligheder, kvaliteten på reservedele og branchens almindelige omdømme de vigtigste årsager til, at forbrugerne viger tilbage fra at efterspørge genbrugsdele til deres bil. Helt grundlæggende er forbrugerne i rapporten dog positivt stemt over for genbrugstanken, der er godt for miljø og pengepungen. De fleste gør dog i sidste ende, som deres værksted anbefaler - og værkstederne ønsker også bedre søgemuligheder og ensartet katalogisering efter kvalitet på delene.

Disse elementer i rapporten fik for nylig medlemsvirksomheder under DAG til at diskutere på den ordinære generalforsamling, om det er tid at forene de to reservedelsportaler Autoophuggernes Datalager og Nemdele.dk, der begge er forankret blandt foreningens medlemsvirksomheder.

Et kludetæppe af portaler

Udbuddet af brugte reservedele bliver fra flere sider betegnet som lidt at et kludetæppe, som det kan være svært at finde rundt i, og som ikke fungerer optimalt digitalt.

Autoophuggernes Data-lager, AD, også kaldet Ditonet.dk, har et historisk tilhørsforhold til Dansk Autogenbrug. AD er et aktieselskab med 30 ophuggere som ejere, der bliver drevet solidarisk og demokratisk i stil med andelstanken i landbruget.

Nemdele.dk er dannet via en udbrydergruppe, hvor ikke alle i dag er medlemsvirksomheder under DAG. 27 autogenbrugere er med i Nemdele, der er ejet 60% af det store Ørbæk Autogenbrug på Fyn, 20% af Sjelle Autogenbrug i Galten ved Aarhus og 20% af resten af medlemsskaren.

Autoophuggernes Fælleslager, der var forankret i brancheforeningen Bilgenbrug Danmark, som blev fusioneret med Dansk Autogenbrug, eksisterer stadig som forening og tæller de medlemsvirksomheder, der ejer de 20 procent af Nemdele.

Ud over de to aktører - AD og Nemdele - eksisterer tre øvrige aktører; Autoparts24, Yallotrade og Seek4cars, der alle tre også opererer med hjemmesider for genbrugsdele. Autparts24 forankret i et ophug i Ishøj, hvor karrosseridel-producenten Klokkerholm købte sig ind med import af dele fra Europa. Yallotrade med fokus på salg af genopbygningsbiler og reservedele via forsikringsselskabernes skadede biler, og Seek4cars med en portal for brugte og hengemte reservedele fra både ophuggere og mærkeforhandlere med overgemte dele.

Vil have bid af milliard-kage

Der findes pt. cirka 200 registrerede ophuggere i Danmark, hvoraf 57 således er med i enten AD eller Nemdele - de resterende godt 140 er, ifølge branchen selv, ved at finde ud af, at de ikke kan undvære et digitalt system og søger derfor samarbejde med de eksisterende portaler.

På denne baggrund, og med rapporten fra NectarCPH på sidelinjen, ønsker flere i DAG, herunder ledelsen, at samle kræfterne digitalt, så andelen af genbrugsdele kan øges fra de nu blot cirka to procent til skadesreparationer. I 2019 udgjorde skadesdele - både nye og brugte - knapt tre milliarder kroner ud af totalt cirka otte milliarder kroner til skadesreparationer.

Allerede overlap

Fra Dansk Autogenbrug fortæller direktør Børge Madsen, at autogenbrugerne allerede nu lægger dele op på begge portaler, så der er en vis form for overlap.

- Der bliver brugt mange millioner kroner på at drive de to DAG-baserede portaler. Hvis kræfterne blev samlet, kunne systemerne udvikles mere, måske med ansættelse af dedikerede it-folk. Forsikringsselskaberne, værkstederne og forbrugerne ønsker overblik og effektivisering. Så der er en dialog på vej, så portaler og søgesystemer kan samordnes, og så også genbrugspriser op mod OE-dele bliver mere gennemskuelige, siger Børge Madsen. Han tilføjer, at skulle der ske en sammenlægning, og der bliver brug for et nyt og fælles navn, så er eksempelvis Dagparts.dk allerede reserveret til formålet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078