BILMUSEUM Ikke bare et bilmuseum. Men et - som det udtrykkes - et helt oplevelses-univers med klassiske biler og alt, der er vores fælles kulturarv reletaret til klassiske biler.
Det lyder flot. Og efter de første tanker og tegninger at dømme bliver det kommende Classic Car House i Kongens Lyngby nær København da også en særlig oplevelse.
Bag det kommende klassikerhus står Interdan, altså importøren af f.eks. Peugeot, Citroën og Opel. Interdan, i sin tid K.W.Bruun; firmaet grundlagt af personen K.W.Bruun og hans hustru Ragnhild. Det var dér, det startede.
Barnebarn til de to er Anders Bruun, der i dag er bestyrelsesformand for Interdan Holding A/S. Han fortæller:
- Det har længe været en drøm for os at skabe et sted, som er for alle med interesse i klassiske biler - og det uanset alder, køn, baggrund og økonomisk formåen.
- Det er vores ambition, at Classic Car House skal være et publikumsorienteret, levende oplevelses-univers og et samlingspunkt for alle med passion for klassiske biler og vores fælles kulturarv relateret hertil, forklarer Anders Bruun.
- Det er ligeledes vores ønske at opføre café samt lokaler med mulighed for afholdelse af arrangementer - det kan være konferencer, produktlanceringer og fejring af familiebegivenheder som fødselsdage og bryllupper i unikke rammer.
Classic Car House kommer til at ligge i Kongens Lyngby. Det indrettes på adressen Kongevejen 79-85A, hvor Interdan tidligere i år købte grunden med tilhørende bygninger og jorde. Her skal der nu indrettes selve museet i det nu gamle Landbrugsmuseum, hvor der i øvrigt også skal være eventlokaler.
I en anden bygning, det gamle Virumgård indrettes café med navne Willis Diner.
Dertil kommer så yderligere en specialitet - helt i stil som tyskernes Meilenwerk i fx. Berlin og derefter MyGarage nord for Vejle, bliver der i Classic Car House mulighed for at få opbevaret og repareret sin klassiske bil.
Et kig ind i Danmarks nye klassiker-hus
Den havde vi ikke set komme, tænkte mange sikkert, da det i det tidlige forår kom frem, at Interdan havde museums- drømme. Nu er planerne klar - egentligt museum, klassikere-opbevaring og mulighed for at holde sit bryllup.