23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Styrelse forstår frustrationen

Skatteankestyrelsens oplyser, at den i dag opfylder fristerne for sagsbehandling.

REPLIK Skatteankestyrelsen har forståelse for AutoBranchen Danmarks frustrationer, men oplyser til Motor-magasinet, at målet om, at de borgernære sager skal afgøres inden for 12 måneder, er overholdt siden 1. januar 2019. Det er bl.a. sket gennem tilføjelse af flere medarbejdere.

- Det er afgjort ikke tilfredsstillende at skulle vente flere år på en afgørelse. Vi er helt bevidste om, at der sidder borgere og virksomheder og venter på en afklaring af deres sag. Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende for de virksomheder i autobranchen, der har ventet længe på afgørelsen af en sag. Skatteankestyrelsen er naturligvis enig i, at den samlede sagsbehandlingstid ikke har været tilfredsstillende i de tre konkrete sager, Ombudsmanden har udtalt sig om. Styrelsen har beklaget den lange sagsbehandlingstid, siger afdelingschefen for Skatteankestyrelsens vurderingsafdeling, Pernille Møller Tronborg til Motor-magasinet.

Ingen nedprioritering
Pernille Møller Tronborg fortsætter:

- Men vi har taget et langt skridt henimod rimelige sagsbehandlingstider i sagerne om værdiansættelse af motorkøretøjer. Der er truffet afgørelse inden for 12 måneder i alle de sager, vi har modtaget fra 1. januar 2019, og som nu er afgjort. Så hvis man klager over sin værdiansættelse nu, bliver sagen altså behandlet inden for en rimelig tid og i overensstemmelse med det politiske ønske bag aftalen om de borgernære sager.

- Vi har også sager, hvor der er klaget før 1. januar 2019, der ikke er omfattet af den politiske aftale om en sagsbehandlingstid under 12 måneder. De bliver ikke nedprioriteret, og i 2019 blev der afgjort mere end 700 sager, hvor der var klaget før 1. januar 2019.

- Helt overordnet mener jeg, at vi går i en fornuftig retning med sagsbehandlingstiderne i sagerne om værdiansættelse af motorkøretøjer, og det burde reducere ventetiderne og frustrationerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.089|