MÅLEINSTRUMENT Det er tæt på, at du kan se i mørket. I hvert fald kan du, med et nyt infrarødt termometer fra Elma Instruments ,"se" hvor varm en manifold eller en bremseskive er uden at gøre andet end på afstand at "kigge" på det med det nye termometer.
Du retter termometeret mod f.eks. den varme manifold - du kan på termometerets lille skærm se, at du peger på præcist det sted på manifolden, du gerne vil vide, hvor varm er. Og på termometerets skærm kan du så aflæse temperaturen. Så let er det.
Elma Instruments lancerer nu en hel serie af infrarøde termometre med termisk detektor. FLIR TG275, hedder serien. Og ifølge Elma selv flytter serien grænserne for, hvad et infrarødt termometer kan give af information i forbindelse med berøringsfri temperaturmåling.
Instrumentets spændvidde er fra -25 til + 550 grader Celcius.
FLIR TG275 importeres af Elma Instruments A/S i Farum nord for København.
Nyt instrument kan "se" temperaturen
Hvor varm er bremseskiven egentlig? Eller udstødningsmanifolden. Et nyt infrarødt termometer kan "se" temperaturen på afstand.