23948sdkhjf

Brintbranchen får ny bestyrelse

Klar opfordring til, at den grønne omstilling skal være en hjørnesten i de danske og europæiske genopretnings- og vækstplaner.

BRINTBILER Torsdag den 16. april har Brintbranchen afholdt dens årlige generalforsamling, i år for første gang online.

På generalforsamlingen genvalgtes Uffe Borup, Everfuel A/S, som formand, og Lise Lotte Lyck fra Ørsted samt Martin Borum Pedersen fra NEL Hydrogen Solutions A/S blev valgt som nye medlemmer af bestyrelsen.

Klar opfordring

På generalforsamlingen kom Brintbranchens medlemmer med en klar opfordring til, at den grønne omstilling skal være en hjørnesten i både de danske og europæiske genopretnings- og vækstplaner, herunder ikke mindst en massiv udbygning af vedvarende energi og Power-to-X (PtX).

Alene i Danmark giver det muligheder for en stor mængde arbejdspladser i den danske industri, kombineret med en effektiv klimaindsats, som bygger på Danmarks eksisterende styrke, mener Brintbranchen.

Stærk klimapolitik

Formand for Brintbranchen Uffe Borup siger i forbindelse med generalforsamlingen:

- Brint og PtX skaber er en dobbeltinvestering. Det er stærk klimapolitik, der muliggør integration af langt større mængder vedvarende energi fra vind og sol i energisystemet og samtidig giver afsæt for industriarbejdspladser og eksport.

- Både med driften af anlæg, men i høj grad også med produktion af elektrolyseanlæg, brændselsceller og anden energiteknologi. Derfor er det også en vigtig satsning - både når det gælder klimaet og når det handler om vejen ud af den økonomiske krise, der er skabt af corona-situationen, tilføjer formanden.

Brintbranchens bestyrelse

Formand: Uffe Borup, EverFuel

Næstformand: Hans Aage Hjuler, Danish Power Systems Ltd.

Bestyrelsesmedlemmer:
Jens Oluf Jensen, DTU Energikonvertering
Søren Knudsen Kær, AAU
Thea Larsen, DGC
Steen Harding Hintze, Energifonden Skive
Kristina Fløche Juelsgaard, Ballard Power Europe A/S
Morten Sørensen, Serenergy A/S
Mads Friis Jensen, Blue World Technologies
Martin Borum Pedersen, NEL Hydrogen Solutions A/S
Lise Lotte Lyck, Ørsted

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204