23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Bilbrancheråd fastholder kritik trods Tryg-afvisning

Det er tid til at tage bladet fra munden og lufte kritik af forsikringsselskabets fremfærd offentligt, mener brancheorganisationen.

TVIST - I alt for mange år er værkstederne blevet kørt rundt i manegen af forsikringsselskaber, og især af Tryg. I Dansk Bilbrancheråd mener vi, at tiden er inde til at tage bladet fra munden, siger teknisk konsulent Finn Larsen.

Han og de frie værksteders brancheforening fastholder dermed kritikken, der blev fremført i Motor-magasinet nr. 11 den 20. marts, selv om skadesdirektør hos Tryg, Mogens Olesen, stillede sig undrende overfor kritikken og kaldte Dansk Bilbrancheråds kritikpunkter for usande og misforståelser.

Samtidig fremførte Mogens Olesen, at Motor-magasinet ikke er det rette sted at drøfte tingene.

- Det er vi hos Dansk Bilbrancheråd overordnet set enige i, men når forsikringsselskaberne, og deriblandt Tryg, ikke svarer, når branchen henvender sig, så er vejen gennem medierne vel ok, mener Finn Larsen.

Undertrykker systemtider

For at understøtte sin kritik i artiklen, nævner Finn Larsen, at man kan konstatere, at tid og afregning står stille, hvis man hos alle de reparatører, der har modtaget 1000-nr. liste fra Tryg, sammenligner med tidligere 1000-nr. lister, der blandt andet opgiver ekstra betalingspunkter for værkstedsarbejdet.

- På 1000-nr. listerne kan enhver konstatere, at Tryg undertrykker systemtider fra Autotaks/Forsi. Også rettelser i de reparationstilbud, som sendes til Tryg, er nemt at påvise, mener Finn Larsen.

Han mener desuden, det åbenlyst kan konstateres, at Tryg gennem årene har udhulet den aftale, der ligger til grund for brugen af autotaks/Forsi i Danmark.

- Hovedparten af de reparatører, der udbedrer skader for Tryg, kan i deres prisaftale se, at de 2% til diverse reservedele og 3,5% til forbrugsmaterialer er erstattet med et fast beløb på 50 kroner, siger Finn Larsen.

Tryg: Ikke svartid nok

Fra Tryg oplyser skadesdirektør Mogens Olesen, at Dansk Bilbranchråd i en mail torsdag den 12. marts har henvendt sig til Tryg med en lang række kritikpunkter, som forsikringsselskabet skulle forholde sig til.

- Allerede mandag den 16. marts bliver vi kontaktet af Motor-magasinet, som forelægger os udkastet til en artikel, hvor kritikpunkterne fremføres - før vi har haft mulighed for at give Dansk Bilbrancheråd svar på de åbenlyse misforståelser, der kommer til udtryk i mailen og i artiklen.

- Vi synes, som tidligere nævnt, at medierne ikke er det rette sted for en sådan dialog, og vi håber fortsat, at Dansk Bilbrancheråd vil tage imod vores tilbud om et møde, hvor vi kan drøfte deres påstande og afklare misforståelserne. Derudover har vi ikke yderligere kommentarer i sagen, siger Mogens Olesen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|